Workshop

november 16, 2006 kl. 6:38 pm | Lagt i Designprojekt 2006 | Skriv en kommentar

Status efter første aflevering

Efter at have fået kritik på vores første opgave i Design og Designprocesser, var vi klar over at der var en hel del, der skulle ændres i vores videre designproces. Bl.a. var vi nødt til at præcisere hvad det egentlig var vi ville beskæftige os med – facerne, fodgængerne eller selve gågaden. Desuden var vi gået lidt for hurtigt frem og havde lavet en mock-up, som ikke var helt gennemtænkt i forhold til den kontekst den indgik i. Vi valgte derfor at gå helt væk fra vores mock-up ide, om et verdenskort som lyste op på gågaden når man trådte på det. I stedet vil vi søge efter et nyt og mere brugbart design, dog stadig i by-konteksten.

Ingen facere

Vi var altså nødt til at gå tilbage i vores design proces og forsøge at præcisere vores fokus nærmere. Det var ikke helt nemt, da vi havde svært ved at vælge hvorvidt facerne skulle være en del af vores domæne eller ej. Som tidligere nævnt, blev beslutningen dog delvist taget for os, da det ikke var muligt for os at få facere til at medvirke i vores workshop. Vi havde haft fat i både Folkekirkens Nødhjælp eller Amnesty International, men ingen havde facere der havde tid og lyst til at hjælpe os.

Uden facere og den ekspert viden de kunne bidrage med i vores workshop, besluttede vi at det var uholdbart at fokusere på facerne, og muligvis lave et redskab til dem, når vi ikke kunne arrangere et samarbejde med dem. Grundet vores stramme tidsplan, synes vi heller ikke det var hensigtsmæssigt at begynde forfra med at søge nye facere. Vores hovedfokus blev herefter nødhjælpsorganisationers formidling til fodgængere.

Fodgængeren skal motiveres til at søge oplysninger

Facerne kommer derfor ikke til at indgå i vores videre projekt, men vi anser ikke det arbejde vi allerede har udført som spildt. Vores feltarbejde og nutidsscenarium, hvis omdrejningspunkt var facerne, har givet os et godt indblik i hvordan nødhjælpsorganisationerne bl.a. arbejder med at hverve medlemmer og formidle information om deres projekter. Ikke mindst har det været med til at slå fast, at der virkelig kunne være brug for et alternativ til facerne, fordi folks reaktioner og udtalelser tydeligt har vist os, hvor irriterende de synes det er at blive opsøgt på gaden uden selv at have bedt om det.

 Vi vil derfor stadigvæk arbejde på at udvikle et design, der motiverer fodgængeren til selv at indhente informationer om organisationerne og deres projekter. Denne formidling skal ske på en mere positiv måde,  i modsætning til facerne der spiller på folks dårlige samvittighed.

Belært af vores tidligere erfaring med skabe et design til gågaden, som ikke helt fungerede pga. den store strøm af mennesker, fokuserede vi i første omgang på fodgængernes oplevelse i byrummet, uafhængigt af et bestemt geografisk sted. Dog havde vi en ide om, at steder hvor folk venter kunne være et muligt rum for vores design, og med dette udgangspunkt tog vi endnu engang ned i byen for at samle ny inspiration. Vi kiggede ved denne lejlighed på byrummet og dets indhold, og tog billeder af artefakter og steder i bybilledet som vi skulle bruge til vores workshop.

 

Nu hvor fodgængerne var blevet vores hovedfokus, var det selvfølgelig også dem vi skulle have med i vores workshop, og de blev fundet blandt venner og bekendte som var noget nemmere at få fat i end facerne havde været.  Vi besluttede at vores workshop skulle indeholde Future Workshop og Inspiration Card Workshop, men i lidt ændrede udgaver, der var tilpasset vores formål.

(For at se uddybning af Future Workshop og Inspiration Card Workshop, se vores obl. opgave 2)

Inspiration Card Workshop

Vores version af Inspiration Card Workshop indeholder  3 forskellige slags inspirationskort; Steder i bybilledet, teknologi og nødhjælpsorganisationer. Kortene med steder i bybilledet var f.eks. busstoppested, ventesal og en togkupe. Teknologi kortene viste noget af den teknologi som vi ofte bærer med os rundt mellem sociale kontekster, så som. ipod, mobiltelefon og PDA. Og nødhjælpsorganisations kortene viste nogle af de måder man kan støtte organisationerne på i dag, nogle af de måder vi mener virker forholdsvist godt, f.eks. fadderbørn og ”støt en sag armbånd”. Ved at vise nogle af de almindeligste og oftest forekommende ting i bybilledet, håbede vi at kunne  inspirere deltagere og give dem nye design ideer. 

Vi valgte at bruge Inspiration Card Workshop, fordi vi mener at inspirationskortene er en god måde at afgrænser det område der skal  designes indenfor. Samtidig sætter inspirationskortene gang i tankerne hos deltagerne, så de i samarbejde kan fremkomme med nye design ideer. Ved at bruge denne håbede vi derfor, at vi sammen med workshop deltagerne kunne indkredse vores designkoncept yderligere og samtidig komme med nye ideer til et mere specifikt design.

Nedenfor ses et par af vores Inspiration Cards:

    

 

Future Workshop

Vi planlagde også at bruge Future Workshop i kombination med Inspiration Card Workshop, da vi synes de supplerede hinanden godt, og forhåbentligt kunne bidrage med nogle lidt forskellige design ideer. 

Future Workshop går ud på at identificere fortid, nutid og fremtid, men i vores version skulle kun nutid og fremtid diskuteres, da nutidsscenariet allerede er yderst omfattende, og vi ikke ville komplicere workshoppen for vores brugere. Altså var planen at starte ud med, at få deltagerne til at fortælle om hvordan nødhjælpsorganisationerne fungerer i det offentlige rum i dag. Desuden hvilke oplevelser de selv har haft med nødhjælpsorganisationernes og ikke mindst deres forhold til facerne. At bringe facerne på banen var især tænkt som en kickstarter, hvis diskussionen skulle have svært ved at komme i gang eller gik i stå.

Herfra forventede vi at kunne glide over i en diskussion af hvad organisationerne gør som rent faktisk virker og hvad der absolut ikke virker. På den måde håbede vi at deltagerne ville blive sporet ind på at tænke kreativt og udvikle nye design ideer. Vores plan var at lade deltagerne diskutere fremtidsscenarier uden hjælpemidler, og efter lidt tid introducere inspirations kortene, for at inspirere dem, men samtidig sætte nogle rammer for vores design. Vi havde ikke planlagt nogen speciel leg med kortene, men forventede at de kunne bruges frit og sættes sammen som man havde lyst, for på den måde at skabe en mere fri og kreativ proces.

Workshoppen i praksis

D. Schön sammenligner participatorisk design med dannelsen af en microstat (Binder s. 7), hvilket kan få det til at lyde som en uoverkommelig bedrift. Det som Schön lægger til grund for sin sammenligning, er at der i begge tilfælde er tale om en fordeling af magt, kontrol, autoritet, goder og kompetencer. I vores beslutninger omkring hvordan vi ville afvikle vores workshop er det altså disse emner vi må tage i betragtning. I det følgende vil vi beskrive disse beslutninger og hvilke tanker der ligger bag.

 

Deltagere i workshoppen

Som før nævnt var vores deltagere fundet i vores egen omgangskreds, derfor var der en række forhold vi måtte overveje omkring vores workshop. Ingen af deltagerne kendte hinanden indbyrdes, hvilket var et bevist valg vi tog, for at sikre at alle deltagere var lige. Et andet problem vi forestillede os var, at vi ikke ville blive taget seriøs nok (især i forhold til inspirationskortene), da ”vennerne” ikke kender os i vores faglige virke. Vi valgte derfor med vilje at bruge faglige termer (selvfølgelig med efterfølgende forklaring), for at forstærke den faglige distance en smule.

Valg af sted

Selve workshoppen foregik i designkollaboratoriet. Det første vi gjorde var at give deltagerne en rundvisning, både for at vise dem hvor vi arbejdede og hvad vi og de andre grupper arbejdede med.

Vi valgte at bruge vores hjemmebane som mødested, både af mangel på bedre, da vi ikke kunne mødes hos deltagerne da de ikke har noget fælles sted. En anden mulighed havde været at mødes et sted som ikke var nogens vante arbejdsplads, f.eks. på selve gågaden eller et ventested. Dette gjorde vi ikke, både på grund af vores valgte metode (Inspiration Card Workshop), desuden var det sværere at dokumentere vores workshop med videokamera f.eks. på gågaden.her. Til sidst var vi ikke sikre på hvor vores design skulle foregå og der skulle derfor vandres en del, for at nå omkring nok steder. Vi mener heller ikke det gav nogle problemer, i form af tilbageholdenhed fra vores deltagere,  fordi de kender mindst én af os. Desuden var miljøet ikke fremmed for deltagerne (måske netop blot spædende), da de selv sidder i et studie forløb. 

Stemning

Vi havde sørget for kage, kaffe og sodavand, for at skabe en afslappet stemning. Til dokumentation havde vi opstillet et kamera, men for at dette ikke skulle virke for påtrængende havde vi tændt det inden deltagerne ankom. For ikke at få en interview stemning, undgik vi at designere sad på den ene side, og deltagerne på den modsatte side. Det vi ønskede var mere en diskussion, især deltagerne imellem, hvilket vi også fortalte i vores oplæg til dem. I dette oplæg fortalte vi om vores projekt og vi introducerede vores dagsorden. Om vores projekt fortalte vi hvordan vores projekt var forløbet – at vi var startet med facerne, og at det vi nu søgte var en metode der ikke spillede på dårlig samvittighed, men skulle være noget positivt, engagerende og motiverende.

Diskussion af nutiden

 Vi ville som sagt starte med at få dem til at fortælle om deres oplevelse af nødhjælpsorganisationerne og deres måder at udbrede information om deres projekter. Dette var en måde at få deltagerne fokuseret på vores emne og finde ud af hvad de mente om forskellige formidlingsmetoder. Vi startede med at få dem til at fortælle om deres oplevelse af facerne. Dette virkede som et godt sted at starte, da det var noget vi vidste alle havde oplevet. Herefter begyndte diskussionen selv at flyde fra emne til emne. Der kom personlige eksempler på metoder deltagerne havde lagt mærke til, og der var et par uenigheder omkring hvordan organisationerne kunne tillade sig at fremstille deres budskab. Vi holdt os en smule i baggrunden under dette forløb, nogle gange stoppede diskussionen, men vi søgte ikke at komme for hurtigt ind med nye input, da der ofte kom endnu en supplerende ytring efter en pause. Så vi mener at det lykkedes at få den stemning som vi ønskede.

Efter en times tid følte vi at vi havde været vidt omkring og der begyndte at komme flere bud på hvad der kunne være af fremtidige metoder. Her valgte vi at bringe teknologien op. Vi beskrev nogle eksempler på IT/teknologi projekter som tager IT ud af den traditionelle computer, dette var f.eks. ”Yellow arrow”  (http://yellowarrow.net/) og ”Colour by numbers” (http://www.colourbynumbers.org/). Vi brugte disse eksempler for at komme forslag i stil med en hjemmeside, i forkøbet. Herefter tog vi en pause så de kunne tænke lidt over denne vinkel på IT, vi lod kameraet køre under pausen, da vi tænkte at der måske ville komme noget anderledes op når folk havde en fornemmelse af at de havde ”fri”, dette viste dog ikke helt at være tilfældet.

  

Inspirationskort

Efter pausen introducerede vi vores inspirations kort. Vi havde ingen supplerende tekst på vores kort, men gav i stedet en kort beskrivelse. Da vi havde introduceret metoden viste det sig med det samme at virke som en inspirations kilde – der blev taget fat i kortet med en iPod og fortalt om noget ud fra dette. Der var ikke meget mod blandt deltagerne til direkte at tage kortene og lægge dem sammen som vi havde foreslået. I stedet blev der ofte peget på kortene for at understrege en pointe, dette var både for at henvise til den konkrete fysiske ting på kortet eller til ideen/virkemidlet bag. Vi kunne altså mærke at kortene virkede som en inspiration, og som en måde at holde fast i nogle af de ideer der kom frem så der blev arbejdet lidt mere med dem.

 

 

Hvad vi fik ud af workshoppen

Workshoppen gik altså alt i alt udmærket som form, og nogle af de ting vi selv havde snakket om på forhånd, blev også bragt op af deltagerne. Vi fik desuden mange nye ideer, som vi nu skal til at gennemgå for at finde det vi kan bruge. Vi er endnu ikke kommet så langt i vores proces at vi har fundet en specifik design ide, men det er det vi arbejder videre på nu. For at se uddybende oplysninger om hvad vi fik ud af vores workshop og processen indtil nu, se vores obl. opgave 2