Specificering af domæne og fokus

november 7, 2006 kl. 10:23 pm | Lagt i Designprojekt 2006 | Skriv en kommentar

Domæne -specificering

Efter at have fået kritik på vores første designopgave, har det været nødvendigt at præcisere vores fokus og domæne da det indtil nu har været alt for bredt og flydende.

Vores muligheder lå mellem at fokusere på:

 

  • Facerne specifikt – og dermed designe et værktøj til dem
  • Fodgængerne/ almindelige mennesker som færdes i byen – at give dem en oplevelse
  • Gågaden som sted – gøre dem til en oplevelse
  • Nødhjælpsorganisationerne generelt – lave et værktøj til dem

 

Det var et ret svært valg, da nogle af dem er svære at skelne fra hinanden. Og vi besluttede derfor at tage endnu en tur ned i byen for at blive lidt klogere på hvad vores fokus skulle være.

Efter byturen var vi ret enige om at gågaden er udelukket, der er alt for mange mennesker og de har alt for travl til det vi gerne vil.

Vi forsøgte også at fokusere mere direkte på faceren, – Hvad er det han har med sig? Hvordan er han klædt? Osv. Efterfølgende blev vi til dels enige om, at lave noget som ikke behøver at være afhængigt af et bestemt sted, men af personerne som bruger det. 

 

Mislykket kontakt med Folkekirkens Nødhjælp

I sidste uge kontaktede vi  Folkekirkens Nødhjælp for at høre om de ville være interesserede i et samarbejde, hvor vi kunne få nogle af deres facere ud til vores workshop. Efter en del ringen frem og tilbage fik vi i dag endeligt at vide at det ikke kan lade sig gøre. Primært fordi de ikke er interesserede i at aflønne deres facere for at være med i vores workshop, og facerne er ikke interesserede i at være med frivilligt.

Dette ændrede selvfølgelig en del for os, vi blev efterfølgende endeligt enige om IKKE at fokusere på faceren og altså ikke lave et værktøj som er beregnet på faceren.

 

Nyt Fokus

 

Vores fokus vil i stedet være på det almindelige menneske som færdes i by konteksten, og det vil lave er noget der skal give folk oplysning og samtidigt et positivt indtryk af nødhjælps organisationerne. Vi har ikke nogen endelige ideer endnu, da vi selvfølgelig også håber at få noget brugbart med fra vores workshop. Til den tid skal vi have sat nogle faste rammer som projektet skal fungere inden for, men foreløbigt er de tanker vi har gjort os om projektet følgende:  

  •   Et design som befinder sig steder hvor folk venter eller ikke rigtig laver noget. F.eks. ved busstoppestedet, i ventesalen, i bussen eller i toget. Mens folk venter kan de kan tage oplysninger frem her, f.eks. i stedet for at sidde og spille et spil på deres mobil. Oplysninger ligger bestemte steder i bybilledet – noget i stil med Yellow Arrow.

 

  • Et design som giver oplysninger om nødhjælpsorganisationerne og deres projekter på en spændende og personlig måde, og et design som fodgængeren selv motiveres til at opsøge, modsat faceren.

 

  • Et design som støtter vores grundtanke om, at mange mennesker faktisk gerne vil støtte nødhjælpsorganisationerne, men at det kræver en mere positiv tilgang til formidlingen. En tilgang hvor man ikke føler sig presset til at støtte, men bliver engageret til at gøre det af lyst.

 

  • Et design der opdateres løbende, så man kan følge det projekt man hjælper - eller bare følge et projekts udvikling, så man kan se hvad organisationernes donationer rent faktisk bliver brugt til. Hovedfokus er at give dem en positiv oplevelse af organisationen, at skaffe penge til organisationen er af lavere prioritet – men folk vil forhåbentlig få mere lyst til at donere når de kan se hvad deres penge bliver brugt til (Via vores feltarbejde fandt vi nemlig ud af at det er vigtigt for folk at de kan se hvad deres penge bliver brugt til, at det virkelig hjælper)

 

  • Et design hvor disse “ventesteder” fungerer som en slags checkpoint, hvor oplysninger kan rekvireres og evt videreformidles. Evt kan det også fungere som mødesteder, hvor man kan vise hinanden det projekt man støtter, f.eks. et sponsorbarn, opføring af en ny skole eller lignende.  Oplysninger kunne eksempelvis komme op på en skærmhvis man holders sin telefon hen til skærmen. I stedet for et billede i sin pung kan man nu vise sit sponsorbarn eller et andet projekt frem. Eller bare tjekke oplysninger generelt hvis man endnu ikke støtter noget.

 

  • Et design der bl.a. kan fungere via mobiltelefonen. Ligesom man kan se nyheder kan man også finde oplysninger om nødhjælpsprojekter og organisationer – eller opdateringer på det projekt man allerede støtter.

 

  • Et design der viser præcist hvad folks penge går til, f.eks. et bestemt projekt, som man så kan følge udviklingen af

  

 

Skriv en kommentar »

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Indlæg og kommentarer feeds.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.