Designmessen

Dette indlæg omhandler designmessen, som udgør vores 3. og sidste obligatoriske opgave. Det var et par pressede dage op til messen, men en stand blev det da til!

Ovenstående viser en næsten færdig stander dagen før messen. Det eneste der på dette tidspunkt manglede var fyld til de to skildevægge, som blev ordnet de sidste timer før messen. Vi endte med en prototype der tager udgangspunkt i modeltoget der befinder sig i venteområdet, på DSB’s banegård i Aarhus:

Ideen blev at vi ville beholde den fysiske model, som togmodellen har. I vores prototype er den fysiske model istedet for en lille landsby, i Afrika. Modellen skulle så forestille den Afrikanske by som den er før et nødhjælpsprojekt bliver iværksat. Ovenpå denne fysiske model af en afrikansk by skyder en projektor en tilnærmelsesvis 3D modeleret animationssekvens, der viser et skolebyggeri der forløber.

Efter designmessen var der en prisuddeling, hvor vores stander fik en 3. plads ved uddelingen af publikumsprisen. Det var en spændende dag med mange interessante spørgsmål.

Designpuslespil

Designprojekt efter 2 obligatoriske opgave

Nedenstående er vores udvikling i projektet, siden vi afleverede 2 obligatoriske opgave.

• Workshop

• Diskussion og analyse af workshopmateriale

• Forsøg på at konkretisere projektet

• Breakdown – vi sidder fast og føler ikke at vi kommer videre med vores analyser af materialet

Designpuslespil

Møde med Ole, som forslår os at lave et design puslespil for at få materialiseret den empiri vi har trukket ud af workshoppen, samt at kortlægge relationer mellem de væsentlige punkter i designmaterialet

Brikkerne

Brikkerne til designpuslespil er repræsentanter for de væsentligste punkter i vores designmateriale:

• Opdatering/opfølgning

• Konkret/nærværende projekt

• Storytelling

• Tillid

• Ikke påtrængende

• Brugeren skal selv opsøge

• Brugerne skal have lov til, at tænke selv

• Selveksponering

• Få noget igen

1. spil

Vi flytter rundt med brikkerne og forsøger herudfra at forklare relationerne mellem dem – dette skrives ned direkte på kortene. Samtidig begynder vores design ide at antage en mere konkret form.

Udbytte

Efter første spil hvor vi diskuterede de forskellige brikker og deres interne relationer kom vi frem til, at følgende punkter skulle være en del af et endeligt produkt:

• Mobil IT

• Display (synligt)

• Venterum

2. spil

Vi var nu kommet et godt stykke videre, men manglede stadig at konkretisere vores designidé, derfor valgte vi at spille endnu engang. Denne gang tog vi brikkerne ud af den lille spilleplade og lagde dem op på et whiteboard. Formålet med denne ændring var, at komme ud af den første spilleplades snævre ramme.

Udbytte:

• Vi kunne pludselig begynde at gruppere brikkerne, hvilket betød mere overskuelighed og større overblik

• Grundstenene i vores projekt er: ”Det konkrete projekt”, ”Opfølgning” samt ”Tænk selv/Opsøg selv”. Hovedfokus ligger her fordi det er den måde vi vil fange folks opmærksomhed på.

Efter spillet

Følgende konkretisering af vores projekt udsprang af Designpuslespillet.:

Placering:

• Byrum

• Ventested

• Ventesalen Århus Banegård (folk har tid, keder sig)

• Miniaturetoget i ventesalen (det har en central placering, aktiverer folk og børn mens de venter, overskuddet fra toget går i forvejen til nødhjælp)

Vores ide:

• Afrikansk landsby i ”kassen” i stedet for et tog

• ”kassen” indeholder skiftende projekter som man kan støtte (ex. Bygning af skole)

• Folk vil selv opsøge den fordi den er centralt placeret i rummet

Vigtige elementer:

• Ikke påtrængende

• Brugeren skal selv opsøge den

• Brugerne skal have lov til at tænke selv

• Selveksponering

Status:

Designpuslespillet fik os videre og ud af krisen, så vi anser det for en stor succes.

Feltarbejde

For at få kunne konkretisere vores designide yderligere og for at få en bedre ide om hvordan folk agerer i ventesalen på banegården, besluttede vi at tage derned for at lave feltarbejde.

Ventesalen:

• Flertallet af de ventende læser avis, bruger deres mobil telefon eller sidder og kigger ud i luften.

• Hele tiden stor aktivitet omkring miniaturetoget – hovedsageligt børn med forældre. Toget bliver brugt adskillige gange (folk putter penge i og toget kører et par omgange)

• Folk kigger af og til op på toget for at se hvad der sker – rummets naturlige midtpunkt.

Konkretisering af projekt ved hjælp af feltarbejdet:

• Lave noget der fanger folk – får dem til at kigge. Der skal ske noget i ”togkassen”

• En afrikansk landsby i stedet for et tog

• En bestemt by hvor et bestemt projekt skal udføres

• Et projekt der ikke er gået i gang endnu, formålet er at samle penge ind til netop dette projekt

• Via en projektor skal afrikanere gå rundt i deres landsby.

• Landsbyen er fysisk – menneskene er i 3D

• Ruderne ind til landsbyen er gennemsigtige touchscreens, med hvilke man skal kunne styre projektoren og herved få vist hvordan projektet i landsbyen udvikler sig – fx hvordan en skole bygges op.

• Opbygningen af skolen der vises er fiktiv (projektet går først i gang når der er indsamlet nok penge), men den giver et indblik i hvad det er nødhjælpsorganisationen ønsker at gøre.

• Landsbyen, som den ser ud inden projektet, er det der fysisk anbringes i kassen. Menneskene, og udviklingen i byggeriet augmenteres ovenpå som et ekstra lag brugeren selv styrer.

• Via skærmene kan man få yderligere oplysninger om projektet – bl.a. vises hvor mange penge der mangler før projektet kan gennemføres.

• Ved at donere et beløb til projektet får brugeren en slags abonnements ordning hvor han, når projektet går i gang, løbende bliver opdateret via sin mobil. Brugeren vil få billeder, små videoklip og tekst tilsendt. Til sidst, når projektet står helt færdigt, for man et ”tak for hjælpen, du gjorde en forskel”

Workshop

Status efter første aflevering

Efter at have fået kritik på vores første opgave i Design og Designprocesser, var vi klar over at der var en hel del, der skulle ændres i vores videre designproces. Bl.a. var vi nødt til at præcisere hvad det egentlig var vi ville beskæftige os med – facerne, fodgængerne eller selve gågaden. Desuden var vi gået lidt for hurtigt frem og havde lavet en mock-up, som ikke var helt gennemtænkt i forhold til den kontekst den indgik i. Vi valgte derfor at gå helt væk fra vores mock-up ide, om et verdenskort som lyste op på gågaden når man trådte på det. I stedet vil vi søge efter et nyt og mere brugbart design, dog stadig i by-konteksten.

Ingen facere

Vi var altså nødt til at gå tilbage i vores design proces og forsøge at præcisere vores fokus nærmere. Det var ikke helt nemt, da vi havde svært ved at vælge hvorvidt facerne skulle være en del af vores domæne eller ej. Som tidligere nævnt, blev beslutningen dog delvist taget for os, da det ikke var muligt for os at få facere til at medvirke i vores workshop. Vi havde haft fat i både Folkekirkens Nødhjælp eller Amnesty International, men ingen havde facere der havde tid og lyst til at hjælpe os.

Uden facere og den ekspert viden de kunne bidrage med i vores workshop, besluttede vi at det var uholdbart at fokusere på facerne, og muligvis lave et redskab til dem, når vi ikke kunne arrangere et samarbejde med dem. Grundet vores stramme tidsplan, synes vi heller ikke det var hensigtsmæssigt at begynde forfra med at søge nye facere. Vores hovedfokus blev herefter nødhjælpsorganisationers formidling til fodgængere.

Fodgængeren skal motiveres til at søge oplysninger

Facerne kommer derfor ikke til at indgå i vores videre projekt, men vi anser ikke det arbejde vi allerede har udført som spildt. Vores feltarbejde og nutidsscenarium, hvis omdrejningspunkt var facerne, har givet os et godt indblik i hvordan nødhjælpsorganisationerne bl.a. arbejder med at hverve medlemmer og formidle information om deres projekter. Ikke mindst har det været med til at slå fast, at der virkelig kunne være brug for et alternativ til facerne, fordi folks reaktioner og udtalelser tydeligt har vist os, hvor irriterende de synes det er at blive opsøgt på gaden uden selv at have bedt om det.

 Vi vil derfor stadigvæk arbejde på at udvikle et design, der motiverer fodgængeren til selv at indhente informationer om organisationerne og deres projekter. Denne formidling skal ske på en mere positiv måde,  i modsætning til facerne der spiller på folks dårlige samvittighed.

Belært af vores tidligere erfaring med skabe et design til gågaden, som ikke helt fungerede pga. den store strøm af mennesker, fokuserede vi i første omgang på fodgængernes oplevelse i byrummet, uafhængigt af et bestemt geografisk sted. Dog havde vi en ide om, at steder hvor folk venter kunne være et muligt rum for vores design, og med dette udgangspunkt tog vi endnu engang ned i byen for at samle ny inspiration. Vi kiggede ved denne lejlighed på byrummet og dets indhold, og tog billeder af artefakter og steder i bybilledet som vi skulle bruge til vores workshop.

Nu hvor fodgængerne var blevet vores hovedfokus, var det selvfølgelig også dem vi skulle have med i vores workshop, og de blev fundet blandt venner og bekendte som var noget nemmere at få fat i end facerne havde været.  Vi besluttede at vores workshop skulle indeholde Future Workshop og Inspiration Card Workshop, men i lidt ændrede udgaver, der var tilpasset vores formål.

(For at se uddybning af Future Workshop og Inspiration Card Workshop, se vores obl. opgave 2)

Inspiration Card Workshop

Vores version af Inspiration Card Workshop indeholder  3 forskellige slags inspirationskort; Steder i bybilledet, teknologi og nødhjælpsorganisationer. Kortene med steder i bybilledet var f.eks. busstoppested, ventesal og en togkupe. Teknologi kortene viste noget af den teknologi som vi ofte bærer med os rundt mellem sociale kontekster, så som. ipod, mobiltelefon og PDA. Og nødhjælpsorganisations kortene viste nogle af de måder man kan støtte organisationerne på i dag, nogle af de måder vi mener virker forholdsvist godt, f.eks. fadderbørn og ”støt en sag armbånd”. Ved at vise nogle af de almindeligste og oftest forekommende ting i bybilledet, håbede vi at kunne  inspirere deltagere og give dem nye design ideer. 

Vi valgte at bruge Inspiration Card Workshop, fordi vi mener at inspirationskortene er en god måde at afgrænser det område der skal  designes indenfor. Samtidig sætter inspirationskortene gang i tankerne hos deltagerne, så de i samarbejde kan fremkomme med nye design ideer. Ved at bruge denne håbede vi derfor, at vi sammen med workshop deltagerne kunne indkredse vores designkoncept yderligere og samtidig komme med nye ideer til et mere specifikt design.

Nedenfor ses et par af vores Inspiration Cards:

Future Workshop

Vi planlagde også at bruge Future Workshop i kombination med Inspiration Card Workshop, da vi synes de supplerede hinanden godt, og forhåbentligt kunne bidrage med nogle lidt forskellige design ideer. 

Future Workshop går ud på at identificere fortid, nutid og fremtid, men i vores version skulle kun nutid og fremtid diskuteres, da nutidsscenariet allerede er yderst omfattende, og vi ikke ville komplicere workshoppen for vores brugere. Altså var planen at starte ud med, at få deltagerne til at fortælle om hvordan nødhjælpsorganisationerne fungerer i det offentlige rum i dag. Desuden hvilke oplevelser de selv har haft med nødhjælpsorganisationernes og ikke mindst deres forhold til facerne. At bringe facerne på banen var især tænkt som en kickstarter, hvis diskussionen skulle have svært ved at komme i gang eller gik i stå.

Herfra forventede vi at kunne glide over i en diskussion af hvad organisationerne gør som rent faktisk virker og hvad der absolut ikke virker. På den måde håbede vi at deltagerne ville blive sporet ind på at tænke kreativt og udvikle nye design ideer. Vores plan var at lade deltagerne diskutere fremtidsscenarier uden hjælpemidler, og efter lidt tid introducere inspirations kortene, for at inspirere dem, men samtidig sætte nogle rammer for vores design. Vi havde ikke planlagt nogen speciel leg med kortene, men forventede at de kunne bruges frit og sættes sammen som man havde lyst, for på den måde at skabe en mere fri og kreativ proces.

Workshoppen i praksis

D. Schön sammenligner participatorisk design med dannelsen af en microstat (Binder s. 7), hvilket kan få det til at lyde som en uoverkommelig bedrift. Det som Schön lægger til grund for sin sammenligning, er at der i begge tilfælde er tale om en fordeling af magt, kontrol, autoritet, goder og kompetencer. I vores beslutninger omkring hvordan vi ville afvikle vores workshop er det altså disse emner vi må tage i betragtning. I det følgende vil vi beskrive disse beslutninger og hvilke tanker der ligger bag.

Deltagere i workshoppen

Som før nævnt var vores deltagere fundet i vores egen omgangskreds, derfor var der en række forhold vi måtte overveje omkring vores workshop. Ingen af deltagerne kendte hinanden indbyrdes, hvilket var et bevist valg vi tog, for at sikre at alle deltagere var lige. Et andet problem vi forestillede os var, at vi ikke ville blive taget seriøs nok (især i forhold til inspirationskortene), da ”vennerne” ikke kender os i vores faglige virke. Vi valgte derfor med vilje at bruge faglige termer (selvfølgelig med efterfølgende forklaring), for at forstærke den faglige distance en smule.

Valg af sted

Selve workshoppen foregik i designkollaboratoriet. Det første vi gjorde var at give deltagerne en rundvisning, både for at vise dem hvor vi arbejdede og hvad vi og de andre grupper arbejdede med.

Vi valgte at bruge vores hjemmebane som mødested, både af mangel på bedre, da vi ikke kunne mødes hos deltagerne da de ikke har noget fælles sted. En anden mulighed havde været at mødes et sted som ikke var nogens vante arbejdsplads, f.eks. på selve gågaden eller et ventested. Dette gjorde vi ikke, både på grund af vores valgte metode (Inspiration Card Workshop), desuden var det sværere at dokumentere vores workshop med videokamera f.eks. på gågaden.her. Til sidst var vi ikke sikre på hvor vores design skulle foregå og der skulle derfor vandres en del, for at nå omkring nok steder. Vi mener heller ikke det gav nogle problemer, i form af tilbageholdenhed fra vores deltagere,  fordi de kender mindst én af os. Desuden var miljøet ikke fremmed for deltagerne (måske netop blot spædende), da de selv sidder i et studie forløb. 

Stemning

Vi havde sørget for kage, kaffe og sodavand, for at skabe en afslappet stemning. Til dokumentation havde vi opstillet et kamera, men for at dette ikke skulle virke for påtrængende havde vi tændt det inden deltagerne ankom. For ikke at få en interview stemning, undgik vi at designere sad på den ene side, og deltagerne på den modsatte side. Det vi ønskede var mere en diskussion, især deltagerne imellem, hvilket vi også fortalte i vores oplæg til dem. I dette oplæg fortalte vi om vores projekt og vi introducerede vores dagsorden. Om vores projekt fortalte vi hvordan vores projekt var forløbet – at vi var startet med facerne, og at det vi nu søgte var en metode der ikke spillede på dårlig samvittighed, men skulle være noget positivt, engagerende og motiverende.

Diskussion af nutiden

 Vi ville som sagt starte med at få dem til at fortælle om deres oplevelse af nødhjælpsorganisationerne og deres måder at udbrede information om deres projekter. Dette var en måde at få deltagerne fokuseret på vores emne og finde ud af hvad de mente om forskellige formidlingsmetoder. Vi startede med at få dem til at fortælle om deres oplevelse af facerne. Dette virkede som et godt sted at starte, da det var noget vi vidste alle havde oplevet. Herefter begyndte diskussionen selv at flyde fra emne til emne. Der kom personlige eksempler på metoder deltagerne havde lagt mærke til, og der var et par uenigheder omkring hvordan organisationerne kunne tillade sig at fremstille deres budskab. Vi holdt os en smule i baggrunden under dette forløb, nogle gange stoppede diskussionen, men vi søgte ikke at komme for hurtigt ind med nye input, da der ofte kom endnu en supplerende ytring efter en pause. Så vi mener at det lykkedes at få den stemning som vi ønskede.

Efter en times tid følte vi at vi havde været vidt omkring og der begyndte at komme flere bud på hvad der kunne være af fremtidige metoder. Her valgte vi at bringe teknologien op. Vi beskrev nogle eksempler på IT/teknologi projekter som tager IT ud af den traditionelle computer, dette var f.eks. ”Yellow arrow”  (http://yellowarrow.net/) og ”Colour by numbers” (http://www.colourbynumbers.org/). Vi brugte disse eksempler for at komme forslag i stil med en hjemmeside, i forkøbet. Herefter tog vi en pause så de kunne tænke lidt over denne vinkel på IT, vi lod kameraet køre under pausen, da vi tænkte at der måske ville komme noget anderledes op når folk havde en fornemmelse af at de havde ”fri”, dette viste dog ikke helt at være tilfældet.

Inspirationskort

Efter pausen introducerede vi vores inspirations kort. Vi havde ingen supplerende tekst på vores kort, men gav i stedet en kort beskrivelse. Da vi havde introduceret metoden viste det sig med det samme at virke som en inspirations kilde – der blev taget fat i kortet med en iPod og fortalt om noget ud fra dette. Der var ikke meget mod blandt deltagerne til direkte at tage kortene og lægge dem sammen som vi havde foreslået. I stedet blev der ofte peget på kortene for at understrege en pointe, dette var både for at henvise til den konkrete fysiske ting på kortet eller til ideen/virkemidlet bag. Vi kunne altså mærke at kortene virkede som en inspiration, og som en måde at holde fast i nogle af de ideer der kom frem så der blev arbejdet lidt mere med dem.

Hvad vi fik ud af workshoppen

Workshoppen gik altså alt i alt udmærket som form, og nogle af de ting vi selv havde snakket om på forhånd, blev også bragt op af deltagerne. Vi fik desuden mange nye ideer, som vi nu skal til at gennemgå for at finde det vi kan bruge. Vi er endnu ikke kommet så langt i vores proces at vi har fundet en specifik design ide, men det er det vi arbejder videre på nu. For at se uddybende oplysninger om hvad vi fik ud af vores workshop og processen indtil nu, se vores obl. opgave 2

Specificering af domæne og fokus

Domæne -specificering

Efter at have fået kritik på vores første designopgave, har det været nødvendigt at præcisere vores fokus og domæne da det indtil nu har været alt for bredt og flydende.

Vores muligheder lå mellem at fokusere på:

• Facerne specifikt – og dermed designe et værktøj til dem
• Fodgængerne/ almindelige mennesker som færdes i byen – at give dem en oplevelse
• Gågaden som sted – gøre dem til en oplevelse
• Nødhjælpsorganisationerne generelt – lave et værktøj til dem

Det var et ret svært valg, da nogle af dem er svære at skelne fra hinanden. Og vi besluttede derfor at tage endnu en tur ned i byen for at blive lidt klogere på hvad vores fokus skulle være.

Efter byturen var vi ret enige om at gågaden er udelukket, der er alt for mange mennesker og de har alt for travl til det vi gerne vil.

Vi forsøgte også at fokusere mere direkte på faceren, – Hvad er det han har med sig? Hvordan er han klædt? Osv. Efterfølgende blev vi til dels enige om, at lave noget som ikke behøver at være afhængigt af et bestemt sted, men af personerne som bruger det. 

Mislykket kontakt med Folkekirkens Nødhjælp

I sidste uge kontaktede vi  Folkekirkens Nødhjælp for at høre om de ville være interesserede i et samarbejde, hvor vi kunne få nogle af deres facere ud til vores workshop. Efter en del ringen frem og tilbage fik vi i dag endeligt at vide at det ikke kan lade sig gøre. Primært fordi de ikke er interesserede i at aflønne deres facere for at være med i vores workshop, og facerne er ikke interesserede i at være med frivilligt.

Dette ændrede selvfølgelig en del for os, vi blev efterfølgende endeligt enige om IKKE at fokusere på faceren og altså ikke lave et værktøj som er beregnet på faceren.

Nyt Fokus

Vores fokus vil i stedet være på det almindelige menneske som færdes i by konteksten, og det vil lave er noget der skal give folk oplysning og samtidigt et positivt indtryk af nødhjælps organisationerne. Vi har ikke nogen endelige ideer endnu, da vi selvfølgelig også håber at få noget brugbart med fra vores workshop. Til den tid skal vi have sat nogle faste rammer som projektet skal fungere inden for, men foreløbigt er de tanker vi har gjort os om projektet følgende:  

•   Et design som befinder sig steder hvor folk venter eller ikke rigtig laver noget. F.eks. ved busstoppestedet, i ventesalen, i bussen eller i toget. Mens folk venter kan de kan tage oplysninger frem her, f.eks. i stedet for at sidde og spille et spil på deres mobil. Oplysninger ligger bestemte steder i bybilledet – noget i stil med Yellow Arrow.

• Et design som giver oplysninger om nødhjælpsorganisationerne og deres projekter på en spændende og personlig måde, og et design som fodgængeren selv motiveres til at opsøge, modsat faceren.

• Et design som støtter vores grundtanke om, at mange mennesker faktisk gerne vil støtte nødhjælpsorganisationerne, men at det kræver en mere positiv tilgang til formidlingen. En tilgang hvor man ikke føler sig presset til at støtte, men bliver engageret til at gøre det af lyst.

• Et design der opdateres løbende, så man kan følge det projekt man hjælper - eller bare følge et projekts udvikling, så man kan se hvad organisationernes donationer rent faktisk bliver brugt til. Hovedfokus er at give dem en positiv oplevelse af organisationen, at skaffe penge til organisationen er af lavere prioritet – men folk vil forhåbentlig få mere lyst til at donere når de kan se hvad deres penge bliver brugt til (Via vores feltarbejde fandt vi nemlig ud af at det er vigtigt for folk at de kan se hvad deres penge bliver brugt til, at det virkelig hjælper)

• Et design hvor disse “ventesteder” fungerer som en slags checkpoint, hvor oplysninger kan rekvireres og evt videreformidles. Evt kan det også fungere som mødesteder, hvor man kan vise hinanden det projekt man støtter, f.eks. et sponsorbarn, opføring af en ny skole eller lignende.  Oplysninger kunne eksempelvis komme op på en skærmhvis man holders sin telefon hen til skærmen. I stedet for et billede i sin pung kan man nu vise sit sponsorbarn eller et andet projekt frem. Eller bare tjekke oplysninger generelt hvis man endnu ikke støtter noget.

• Et design der bl.a. kan fungere via mobiltelefonen. Ligesom man kan se nyheder kan man også finde oplysninger om nødhjælpsprojekter og organisationer – eller opdateringer på det projekt man allerede støtter.

• Et design der viser præcist hvad folks penge går til, f.eks. et bestemt projekt, som man så kan følge udviklingen af

Nu- og fremtidsscenarie

Vi har nu lagt os fast på ideen omkring at designe noget til facerne.  Vi har også klippet en kort video sammen af vores observationer fra gågaden. Denne video er vores nu-scenarie. Den viser i højere grad hvad vi mener er problemet for facerne og deres arbejde, end hvad der er at arbejde med i design i dette domæne. Dette kan måske siges at være en fejl da vi dermed ikke selv kan bruge videoen.

Du kan hente vieoen her: http://kikali.web.student.hum.au.dk/kikali_scenarier.mov

Tilhørende rapport: Kikalis nu-og fremtidsscenarie rapport 

 Facerne/fodgængernes problem er ifølge fodgængere vi spurgte:

•      Facere er irriterende. Facerne blev blandt andet betegnet som værende: ”møg irriterende”, ”lidt for ivrige” og ”påtrængende”.

•      De fleste vil i princippet gerne donere. Mange gav udtryk for at de måske gerne ville støtte et projekt, men fandt stor irritation i at blive stoppet på gaden og bedt om penge.

•      Der skal være synligt at pengene kommer det rigtige sted hen. En af de få reaktioner vi fik på gaden var, at man egentlig gerne ville donere noget, hvis bare man var sikker på at pengene kom det rigtige sted hen. 

•   Indsamlingen skal ikke køre for meget på den dårlige samvittighed. Hos de adspurgte sporede vi en vis irritation over hele tiden at blive konfronteret med sin dårlige samvittighed.

• Facerene får løn. Mange føler at de står og giver penge til faceren, da denne er tiemlønnet. Det samme som gør faceren virksom, at man står ansigt til ansigt med et andet menneske, er måske det der her giver problemet. For man står ikke og taler med organisationen folkekirkensnødhjælp, men med denne person som laver men personlig opfordring, på samme tid som han får penge for det…

Nutidsscenariet: Videoen starter med et par udklip af vores interview med en facer og viser derefter hvor svært de har med at opnå kontakt med forbipasserende. Til sidst vises et anderledes klip fra bruns galleri  hvor rødekors holder en workshop for børn. Dette er ikke facer arbejde, men har dog nogle af de samme kvaliteter nemlig direkte kontakt mellem organisationerne og deres “kunder”. Vi har taget dette klip med for at vise en anden mulighed, her skaber røde kors en oplevelse og kommer dermed på en anderledes positiv måde ud med deres budskab.

Fremtidsscenariet: I fremtidsscenariet viser vi et løsnings forslag, dette er dog slet ikke et der vil kunne bruges i sin nuværende form. Ideen er et verdenskort der fremkommer når en fodgænger træder på en række fliser som rundt om kortet. Personen kan derfor ikke bare gå uden om men “fanges” af kortet. Han kan derefter træde på lande og her få information om hjælpe arbejde i disse lande. 

Der er en række problemer ved dette:

• Hvad hvis der er mange mennesker, som f.eks. på gågaden, ødelægger de ikke interaktionen for hinanden? Dette kort kan altså ikke findes det samme sted som facerne idag er…
• Hvordan skal interaktionen forløbe ved flere mennesker der bruger det samtidigt? Skal der evt. være noget samarbejde eller samspil på anden måde mellem disse brugere?
• Hvor er faceren? Ansigt til ansigt kontakten er virksom for facerne, den er helt væk. Skal faceren interagere med brugerne og hvordan?
• Ville folk stoppe op og kikke nærmere, er dette intressant nok? Er dette sjovt, engagerende og motiverende som vi i forrige post skrev var målet?

 Vi har en del inspirations kilder omkring emnet indsamling hvoraf vi måske kunne drage nogle poiter, det vigtige er altså ikke den konkrete udformning, men hvorfor metode virker:

Støts en sag armbånd og andre støtte merchandise.

Disse merchadise (her fra kræftens bekæmpelse) virker ved at køberen har en mulighed for ikke blot at støtte, men også vise sin støtte bag efter. Man får et bevis for at man har støttet denne sag. Støtte bliver her en del af det indtryk man gerne vil give andre, ligesom ved alt andet tøj eller livsstils produkter der købes.

Lifeswitch.org Denne hjemmeside virker via en vågnop effect. Brugeren lokkes længere og længere ind i en historie om et nyt og bedre liv i et andet land, før poiten til sidst afsløres. Vi mener her at man kunne lade sig inspirere af den lokkende del af metoden, men vi er lidt mere påpasselige med selv vångop effekten. Dette kan igen komme til at virke gennem dårlig samvigtighed hvilket vi netop ikke ønsker, desuden ville nogle personer måske bliver fornærmede og derfor hverken støtte sagen eller synes om organisationen…

 Sponsorbarn eller fadderbarn

Her støtter man et bestemt barn til at kunne gå i skole eller andet. Denne metode virker ved at man ved præsis hvad pengene går til. Man kan se en direkte effekt af de penge man støtter med. Det er ikke noget stort abstrat uland-økonomisk projekt man skal tage stilling til, men netop denne dreng eller pige som hjælpes gennem skolegang. Dette er også hvad facerne forsøger at spille på med det materiale de selv har med sig på gaden, her er direkte billeder og konkrete projekter som støttes.

Næste skridt bliver at vi skal have en workshop med enten facerne eller mennesker på gågaden. Men her kaster vi kortet over skulderen igen, denne ide er ikke i sig selv god nok og vi vil i en workshop ikke have de deltagende til at arbejde ud fra denne konkrete ide, men mere gennerelt udfra problem-domænet.

Vision!

Vi har siden sidst været ude i den “virkelige verden” og indsamlet data med videokamera. Det har givet os en række ideer, som vi vil skitsere nedenstående. Først vil vi dog prøve at indramme vores vision en smule. Vi har valgt domænet bymiljøet. Da vi mener at mange mennesker bevæger sig mellem sociale steder (arenaer), i bymiljøet. Vi valgte at filme på Clements Bro, da vi her regnede med at kunne finde noget interessant. Udover Clements Bro, nåede vi også indenom Bruuns Galleri.

Det vi nu sidder med er optagelse af en gadesælger/indsamler, der forsøger at stoppe fodgængere, hvilket ikke syntes specielt nemt. Derudover har vi filmet en skraldespand i nogen tid, for at undersøge folks affaldsvaner. Udover disse to områder, talte vi medens vi gik rundt på gågaden og kom i tanke om venterummet for herrer i damebutikker, også kunne være interessant.

Alt i alt, kom vi altså omkring tre ideer:

• Skraldespandene i byen
• gadesælgerne/indsamlerne
• Venterummet i (dame)tøjbutikker

Vores vision i forhold disse områder under domænet “Bymiljøet”, har vi ikke lukket helt ind endnu, men vi har været omkring en række ledetråde, for hvor vi gerne vil hen med vores fokus:  

Gadesælgeren: 

Lige nu er gadesælgeren/indsamleren en irriterende del af bybilledet. Det er en skam, da mange af de formål de indsamler til, faktisk har behov for hjælp, men som det er nu er fodgængere simpelthen så træt af gadesælgerne/indsamlerne, at de ikke engang for en chance.

• Motivation: Hvis vi kunne motivere fodgængerne til selv at interagere med et artefakt, der beskræftiger sig med problemstillingen omkring indsamling af penge til velgørende formål
• Sjov: Hvis vi kunne skabe ovenstående motivationen ved at gøre det sjovt for fodgængerne
• Engagement: Vi vil gerne engagere fodgængere til at donere på områder, som har behov for støtte.

Skraldespandende i bymiljøet

Rundt omkring i bymiljøet står der skraldespande. Vi tror ikke alle er lige gode til at smide affald, hvilket vi tænker vi kan gøre noget ved, da vi tror på et rent bymiljø:

• Motivation: Vi forestiller os en skraldespand der kan motivere folk til at smide affald ud, ved fx at råbe efter folk der ikke smider deres affald i skraldespanden.
• Sjov: Det kunne gøres  til en sjov handling at smide skræld ud, ved fx at tilføre en skydeskive, så der kan gå spil i at smide skræld ud. Denne idé kunne føres længere ud, ved at lade skydeskiven kommunikere med mobiltelefoner.
• Engagement: Det vi skulle designe, skulle engagere fodgængere til at holde bymiljøet renere.

Venterummet i dametøjsbutikken:

Når mænd følger med deres respektive koner, kærester, eller for den sags skyld søstre, ind i en damebutik er de ofte ofre for enormt lang ventetid. Udover at ventetiden er et problem, så er selve situationen, går vi ud fra, også ret akavet for de stakkels mænd.

• motivation: Vi skal motivere mændende til, at finde det mere interessant at gå med ind i disse damebutikker
• sjov: noget underholdende ved besøget i diversedamebutikker, kunne netop motivere mændende til at finde det mere interessant
• engagement: Et eller andet artefakt i tøjbutikken, der kan engagere mændene på en måde der for dem til at syntes om disse ventepladser i tøjbutikkerne. Vi skal dog passe på, ikke at tage al opmærksomhed fra manden, så han glemmer at nikke godkendende til hvad end hans kvindelige følge har fundet frem.

På baggrund til denne refleksion mener vi at kunne indskrænke os til en vision der lyder hen af:

… Vi vil motivere folk til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort i bevægelsen mellem forskellige sociale arenaer. Dette vil vi gøre indenfor domænet “bymiljøet”…

Brainstorm – Design opgave

Brainstorm – Design opgave

 De første rodede tanker vi gjorde os om vores kommende designprojekt: 

• Designet kunne være et afbræk i hverdagen – det er  noget folk tit efterspørger, men de har måske ikke selv tiden eller energien til at engagere sig i det. Derfor skal det gerne være noget som de bliver en del af uden selv at skulle gøre noget for det. Noget der sker MENS de er på farten – i transformationen fra et socialt rum til et andet.
• Noget der sker i byrummet –  som forbedrer det – og helst noget der er lidt sjovt.

- Vores ideer blev hurtigt lidt mere konkrete:  

• Noget der sker i trafikken, hvor der jo altid er ventetid. Nogen som sker imens vi venter. 

Ex.: Man ser en kortfilm imens der er rødt, så der dermed er en motivation for at blive holdende i stedet for at køre over for rødt.

•  Steder folk venter, fx i supermarkeds køen, busstoppesteder. Steder man ikke befinder sig så længe, men et sted hvor man befinder sig IMELLEM rum. 

Ex. : Den interaktive indkøbsvogn – Ens indkøbslisten bliver sendt virtuelt til supermarkedet, og man kan så logge sig ind på skærmen på indkøbsvognen og finde sin indkøbsseddel.

• City headphones – Høretelefoner du fx har på mens du cykler eller går, som giver interessante oplysninger om ting du kommer forbi – kan afpasses efter interesser.

Ex oplysninger om museer, gamle bygninger osv.

• Vision om en renere by.

      Ex- en skraldespand – folk skal motiveres til at smide deres affald i skraldespandene, i stedet for

      på gaden. Fx kunne man lave en målskive over skraldespanden. Eller en skraldespand som

      skælder ud hvis du ikke rammer. Her kunne også indkodes et point system, så man får point  for  

      at smide skrald ud. At lave lidt sjov i det sociale rum – når du er på vej fra et sted til et andet.

  - Vores ideer er nok blevet lidt for konkrete fra starten, så nu prøver vi at gå lidt tilbage, og se på visioner igen.